Til tiltrædelse hurtigst muligt søger vi en fleksibel medarbejder ca. 12-15 timer ugentligt.

Om os
Xanthippe åbnede dørene første gang i 1989 i Guldsmedgade 31, 8000 Aarhus C. Vi har altid været kendt i Aarhus som butikken med et anderledes og spændende sortiment, og sådan er det stadig i dag. For syv år siden flyttede vi ind i vores nuværende lokaler (Guldsmedgade 38), hvor vi har plads til endnu flere varer og glade kunder. Vores sortiment spænder bredt, men altid med øje for komfort og høj kvalitet. I starten af 2016 startede vi vores webshop, hvor vi fører samme gode udvalg som i butikken.
 
Om dig
Vi forventer at du er en udadvendt og smilende person, der har en positiv indstilling og god arbejdsmoral. Erfaring indenfor branchen er en fordel, men ikke et must. Du kommer til at indgå i et lille effektivt team, hvor vi arbejder tæt sammen og alle tager del i de arbejdsopgaver der er i forbindelse med en butik. Det er en fordel hvis du er velfunderet rent it-mæssigt således at du kan hjælpe med at vedligeholde vores webshop, men erfaring med webshops er ikke et krav.  
 
Vi tilbyder
- Et godt team, der er gode til at hjælpe hinanden
- En fleksibel arbejdsplads 
 
Hvis stillingen er noget for dig, så kom ind i butikken i Guldsmedgade 38 og aflever din ansøgning eller send den til xanthippeskomail@gmail.com